tirsdag den 15. september 2009

Find en rigtig havearkitekt

jeg arbejder for tiden med at etablere en fælles portal for professionelle havearkitekter. . Jeg synes der mangler et sted, hvor man kan få et overblik over alle faguddannede havearkitekter. Der er mange "hjemmegående havearkitekter" derude og havearkitekt er ikke en beskyttet titel (ligesom landskabsarkitkekt heller ikke er det), så alle kan kalde sig haveakitekt, uanset hvad deres faglige kunnen er.

Det findes godt nok ikke nogen formel uddannelse til havearkitekt, men for mig at se er en "rigtig" havearkitekt én der er uddannet Landskabsarkitekt. Det er i hvert fald en god forudsætning. Udddannelse varer 5 år og kan tages på på det Biovidenskabelige fakultet (tidl. Landbohøjskolen) eller en af de to arkitektskoler i hhv. København og Århus.

Der findes selvfølgelig folk derude, der ikke er uddannede landskabsarkitekter, men som ad andre veje har fået god erfaring og en sikker fornemmelse for at indrette haver. Men jeg må alligevel sige, at det ofte er ret tydeligt (for en professionel), at se hvis folk ikke er faguddannede.

Hvis der (når siden bliver færdig) er nogen der føler sig forbigået er de velkomne til at kontakte mig.